VM i gummistøvlekast

VM i Gummistøvlekast

VM i Gummistøvlekast afholdes hvert år på Ribe Dyrskue. 
Konkurrencen afholdes på pladsen lige vest for den store ring.
Der er to indledende runder kl. 10.00 og 12.30.
Er man blandt de bedste kastere i en af de indledende runder, så går man videre til finalen kl. 13.30.

Regler
Gummistøvlen svinges ned mellem benene og kastes frem over ryggen.
- Husk at give slip på støvlen på det rigtige tidspunkt ;)
Ca. str. 41 anvendes og kastet måles fra startlinie til støvlesnude. 
VM forventes vundet på et kast på 10-15 meter.

Alle kan stille op
Ligemeget om du har deltaget før eller ej, så gå i skarp træning allerede nu.
Tilmeld dig på info@ribedyrskue.dk eller 25 57 99 20
Man kan også tilmelde sig på dagen hos Kjærgård Landbrugsskole i telt nr. 76.
Der dystes i både dame- og herrerække.

Suveræn og enerådig dommer: Ole Wind, lærer på Kjærgaard Landbrugsskole.

Præmier:
Der er fine præmier til de 3 bedste i dame- og herrerækken skænket af virksomheder i Ribe By. VM-æresbånd til vinderne og sidst - men absolut ikke mindst - æren og titlen som verdensmester i Gummistøvlekast et helt år frem.